Beskrivelse

Krabat hjælpemidler stimulerer børn med nedsat bevægelighed til træning og leg

Træning og leg er en vigtig del af dagligdagen hos alle børn – også børn med nedsat funktionsevne. Men for børn med funktionsnedsættelse kan det kræve særlige hjælpemidler til træning og leg. I Krabat-serien indgår tre hjælpemidler, der er udviklet specifikt til at hjælpe børn med nedsat bevægelighed:

  • Krabat Pilot: Krybe-/kravlehjælpemiddel
  • Krabat Pirat: Flydehjælpemiddel til træning, terapi og leg i vand
  • Krabat Runner: Kombineret løbehjul og gåcykel

Læs mere om de tre produkter nedenfor.


Krabat Pilot: Krybe-/kravlehjælpemiddel

Krabat Pilot kravleren stimulerer barnet til at bevæge sig fremad ved egen kraft. Den hjælper barnet med at løfte bækkenet, så barnet lettere kan få knæene under hofterne og komme i kravlestilling og bevæge sig fremad ved egen hjælp – eller med assistance fra en hjælper. Fordi kropsstøtten kan flekse let op og ned, bliver barnet naturligt stimuleret til at bevæge sig fremad og løfte hovedet. På den måde får barnet både mulighed for at bevæge sig alene og får samtidig trænet motorikken.

 

Enkel og sikker i brug

Når barnet skal i bruge Pilot, lægger man barnet i den polstrede kropsstøtte og lukker ryg- og bagstroppen. De to stropper er med til at holde barnet på plads, så barnet ikke falder ud eller til siden. Herefter er den klar til brug. Det er også muligt at vælge tilbehør som knæpuder og special-seler. Se mere under fanen ‘Tilbehør’.

Når barnet bruger kravleren, skal det naturligvis også foregå uden risiko for, at barnet kan klemme sig. Derfor har rulleenheden et beskyttende dæksel, der er lavet af slagfast plastmateriale. Det er designet, så fingrene ikke kan komme i klemme i hjulene og som beskyttelse mod, at hjælpemidlet vælter.

 

Fra 9 måneder til 5 år

Krabat Pilot kan anvendes af børn fra 9 måneder til 5 år. Efterhånden som barnet vokser, kan man justere kravlehjælpemidlet i længde og højde. Den har en trinløs højdejustering, og kropsstøtten kan justeres i længden. Kropsstøtten holdes oppe af et gasstempel, som kan indstilles i tre forskellige positioner. Justeringsmulighederne gør, at kravleren kan følge barnet i flere år, og i takt med at barnets motoriske evner styrkes.

 

Nem håndtering og rengøring

Krabat Pilot er både nem at bruge og gøre ren. Det moderne og funktionelle design og den kompakte form gør den nem at vaske af. Samtidig vejer den kun 1,9 kg, og med en længde på 31 centimeter og en bredde på 39 centimeter er den også nem at tage med sig, hvis man for eksempel skal på rejse.


Krabat Pirat: Flydehjælpemiddel til træning og leg i vand

Mange børn med funktionsnedsættelse kan have gavn af at komme i vandet. Men ofte er der behov for hjælp til, at barnet kan holde sig flydende. Her er Krabat Pirat den oplagte løsning. Det er nemlig et flydehjælpemiddel, der giver barnet mulighed for at ligge sikkert i vandet, og samtidig stimulerer det barnet til selv at være aktiv. Pirat kan anvendes både i saltvand, ferskvand, svømmehaller og pools, og den er let at tage med sig i transporttasken.

 

Nem at anvende

Krabat Pilot består af tre flydeelementer, der er forbundet via en ramme. Mellem de tre flydeelementer er der en kropsstøtte, hvor barnet ligger trygt og godt. Der er en rygsele, som sikrer, at barnet ikke glider ud af selen, og de tre flydeelementer gør, at hjælpemidlet ikke kan tippe i vandet, og at sikkerheden er i top.

 

Fra 2 til 15 år

Pirat fås i to størrelser. Pirat 1 er egnet til børn fra 2 til 8 år, og Pirat 2 passer til børn fra 8 til 15 år. Hvis man har behov for ekstra støtte til barnet, er der mulighed for at tilvælge for eksempel ekstra støttesele eller hovedstøtte.

 

Styrker barnets muskler og mobilitet på en sikker måde

Med Krabat Pirat får hjælperen mulighed for at interagere mere med barnet, fordi barnet holder sig flydende, uden at hjælperen skal støtte barnet eller bekymre sig om sikkerheden. Ved at anvende Pirat til træning og leg i vand kan barnet styrke nakke- og rygmuskler og samtidig træne mobilitet og stabilitet i både over- og underkrop.


Krabat Runner: Kombineret løbehjul og gåcykel

Krabat Runner er et kombineret løbehjul og gåcykel, der kobler funktionerne fra en rollator, et løbehjul og en gå-/løbecykel i én løsning. Den gør det lettere for børn med mild funktionsnedsættelse at komme omkring både inde og ude. Dens enkle design gør også, at den ikke ligner et hjælpemiddel, og den stimulerer barnet til leg og bevægelse.

Runner leveres med et aftageligt sæde. Når sædet sidder på, fungerer den som en gåcykel eller løbecykel. Når man fjerner sædet, får barnet et løbehjul, som nemt kan tilpasses det enkelte barn.

 

Stabil og sikker leg

Runner har to hjul foran og et bagerst. Designet gør den særdeles stabil i brug, og håndbremsen på styret gør den nem og hurtig at standse. Både sæde og styr er justerbare, så den kan følge barnet i flere år.

Krabat Runner vejer kun 6 kg uden sæde, og fordi den kan foldes sammen, er den nem at tage med på tur.

 

Fra 4 til 8 år

Runner kan bruges af børn fra 4 til 8 år med mild funktionsnedsættelse. Der er mulighed for at tilvælge et støttehåndtag, som monteres lige foran baghjulet, hvis der er behov for ekstra støtte fra en hjælper.

Beskrivelse
Billede

Varenr.: 35-10001

HMI no.: 69882

Krabat Pilot

Kravlehjælpemiddel
Hjælper barnet med at kravle
Støtter hofterne og gør det lettere for barnet at få knæene ind under sig
Kan indstilles efter barnets funktion og stabilitet

 

Kravlehjælpemiddel

Varenr.: 35-11100

HMI no.: 123156

Krabat Pirat

Flydehjælpemiddel, Model 1
Brystbredde: 23 cm
Brugervægt: 45 kg
Kan benyttes i ferskvand, poolvand og saltvand
Der med følger transporttaske med skulderstrop
Der fås forskelligt positioneringstilbehør til produktet

Kontakt Ropox for nærmere information.

 

Krabat Pirat, model 1

Varenr.: 35-11101

HMI no.: 69880

Krabat Pirat

Flydehjælpemiddel, Model 2
Brystbredde: 30 cm
Brugervægt: 70 kg
Kan benyttes i ferskvand, poolvand og saltvand
Der med følger transporttaske med skulderstrop
Der fås forskelligt positioneringstilbehør til produktet

Kontakt Ropox for nærmere information.

 

Krabat Pirat, model 2

Varenr.: 35-12100

HMI no.: 123840

Krabat Runner

Et kombineret Løbehjul og gåcykel med tre hjul for at skabe stabilitet
Styret er udstyret med en håndbremse
Sadlen kan justeres i højden og helt afmonteres
Styret kan justeres i højden
Cyklen vejer 6 kg
Der er mulighed for at tilkøbe forskelligt tilbehør, blandt andet et støttehåndtag

Kontakt Ropox for nærmere information.

 

Krabat Runner gåcykel

Tilbehør

Varenr.: 35-10020

HMI no.:

Sommerfuglsele

Tilbehør til Krabat Pilot
Sommerfuglselen giver maksimal support

 

Sommerfuglsele

Varenr.: 35-10021

HMI no.:

Rygstrop

Tilbehør til Krabat Pilot
Rygstroppen giver medium support

 

Rygstrop

Varenr.: 35-10023

HMI no.:

Co-pilot

Tilbehør til Krabat Pilot
Co-pilot består af to knæpuder samt snorer, der hjælper med kravlefunktionen

 

Co-pilot

Tekniske data

Krabat Pilot, Pirat og Runner tekniske data

Krabat Pilot
Målskitse:

Krabat Pirat
Målskitse:

Krabat Runner
Målskitse:

Downloads

Brochurer

Manualer