VERTIELECTRIC

Et løftesystem der gør køkken overskabe højdeindstillelige

Icon_Kitchen

VertiElectric er et løftesystem til overskabe i køkkenet. Systemet gør det muligt at hæve og sænke overskabene, så siddende brugere kan nå indholdet i skabene.

Uanset om man skal indrette et nyt køkken, eller om man skal renovere et eksisterende, så kan VertiElectric systemet bruges til at gøre køkkenet handicapvenligt. Systemet passer nemlig til alle standardskabe. Dette betyder, at man kan få fleksible overskabe, der ligner et helt almindeligt køkkenskab, men som er tilgængelige for mennesker med funktionsnedsættelse.

Løftesystemet er kun 5 cm dybt og monteres bag selve overskabet. Når skabet er monteret på rammen, kan det hæve og sænke højden på overskabet op til 30 cm. Højdeindstillingen justeres ved hjælp af et betjeningspanel på forkanten af bordpladen eller via en fjernkontrol.

Med VertiElectric løftesystem kan ethvert køkken med ganske få justeringer gøre ældre og handicappede mere selvhjulpne i køkkenet.

Et løftesystem der gør overskabe højdejusterbare

VertiElectric er et løftesystem med elektrisk højdejustering til køkken overskabe. Man kan montere alle standard køkkenskabe på løftesystemet, og dermed får man højdeindstillelige skabe, hvor skabet kan sænkes til en højde, så siddende brugere eller brugere med begrænset mobilitet kan nå indholdet i skabene – selv på de øverste hylder.

Fordi systemet kan monteres på alle almindelige køkken overskabe i standardmål kan det både bruges, når man bygger et nyt køkken, og når man vil renovere et gammelt køkken.

Systemet består af en ramme med en løfteenhed, og når køkkenskabet er monteret, får man den fleksibilitet, som gør, at ældre og handicappede kan blive mere selvstændige og selvhjulpne i køkkenet.

Diagonal Overskabe

Tilbehør

Når køkkenet skal være fleksibelt

Med VertiElectric løftesystem bliver køkkenet fleksibelt. Løftesystemet gør nemlig, at overskabene kan køre 30 cm op og ned. Det betyder, at brugere med begrænset mobilitet og handicappede kan blive selvstændige i køkkenet, – og selvstændighed giver større livskvalitet.

Selv når skabet er kørt helt ned, vil der stadig være fralægningsplads på bordpladen. Det er en stor fordel for kørestolsbrugere, fordi de kan anvende køkkenet uden at blive begrænset af de mobile overskabe.

Der kan være behov for at indrette fleksible køkkener i både private hjem og ældreboliger, men også specialskoler, institutioner og plejecentre bruger systemet for at give brugerne den størst mulige uafhængighed.

Løftesystem der passer til alle almindelige køkkenskabe

Alle almindelige køkken overskabe i standardmål kan monteres på VertiElectric løftesystem, der kun er 5 cm dybt. Efter skabet er monteret, er systemet ikke synligt, og derfor ligner køkkenet et helt almindeligt køkken. Ingen kan se, at der gemmer sig intelligent velfærdsteknologi bag de forskellige køkkenelementer.

Man kan få rammen i to modeller. Den ene passer til skabe, der er 40-120 cm brede. Den anden passer til skabe, der er 130-180 cm brede, og her består modellen af to rammesystemer, der er koblet sammen. På den måde kan man montere flere overskabe på et enkelt system.

Højdeindstillelige overskabe med sikkerheden i orden

Højden på overskabene justeres elektrisk ved hjælp af et lille betjeningspanel, der integreres i bordpladen, eller via en fjernbetjening. For at minimere risikoen for klemulykker, anbefaler vi, at man monterer en sikkerhedsstopplade i bunden af overskabet. Sikkerhedsstoppet gør, at skabet standser øjeblikkeligt, hvis det møder modstand, når det hæves eller sænkes. Det gør, at man kan være helt tryg at bruge skabet, og at man ikke kan komme til skade ved at få noget i klemme, når højden justeres.

Overskabene kan nogle gange tage lidt af lyset på bordpladen, og derfor er der også mulighed for at installere LED spot i den nederste sikkerhedsstopplade. På en måde får du løsning, hvor sikkerheden er i orden, og hvor du har køkkenbordet godt oplyst, så det er rart at arbejde ved.

Det er afgørende, at et hjælpemiddel som VertiElectric løftesystem lever op til kravene for hjælpemidler. Derfor er løftesystemet også certificeret i henhold til ‘DS/EN 12182:2012 – Hjælpemidler til personer med funktionsevnenedsættelse’. Det er en garanti for at systemet er både pålideligt, holdbart og i en god kvalitet.

VertiElectric løftesystem er en optimal løsning, når køkkener skal indrettes til ældre eller handicappede, der har begrænset mobilitet. Løftesystemet gør det nemlig muligt at få et almindeligt køkken til at blive fleksibelt og mobilt, så det er tilgængeligt for alle.