VISION HIGH/LOW

Et handicapvenligt og elektrisk højdejusterbart bord med ekstra lang højdeindstilling

Icon_Tables

Vision High/Low bord er et smukt, funktionelt og handicapvenligt bord, hvor højdejusteringen er længere end på de fleste andre borde.

Fordi det er et hæve-/sænkebord, kan det bruges både siddende eller stående. Bordhøjden er nem at indstille til den optimale arbejdsstilling ved et let tryk på betjeningspanelet.

Bordpladen kan vippes, så den står skråt, og pladen kan justeres næsten op til lodret stilling (71°). Det betyder, at afstanden fra brugerens øjne til bordpladen kan forkortes betydeligt. Det er især en fordel for svagtseende og brugere med nedsat armfunktion.

Selv når pladen står skråt, kan den magnetiske Magliste holde papirer på plads og sørge for, at de ikke glider ned fra bordet. Det gør, at brugeren får en god arbejdsposition, uanset om man sidder eller står, og om bordpladen er indstillet skråt eller vandret.

Et elegant og handicapvenligt bord med ekstra langt interval i højdejusteringen

Hvis man har brug for et bord, der kan bruges både siddende og stående, og som samtidig er udviklet til de særlige behov, som mennesker med nedsat funktionsevne har, så er Vision High/Low et rigtig godt bud på det optimale bord.

Vision High/Low bord har en ekstra lang højdeindstilling, så man får optimale arbejdsstillinger, uanset om man står eller sidder ved bordet. Samtidig har det de finesser, der gør det særligt handicapegnet, fx ved at sikre ekstra benplads under bordpladen, armstøtter som hjælp til at holde balancen og en vipbar bordplade, der forkorter synsafstanden mellem brugeren og dokumenterne på bordet.

Vision High/Low Borde

Tilbehør

Bordets højdeindstilling sikrer, at det kan tilpasses individuelle behov

Vision High/Low bord fås med en ekstra lang højdeindstilling på 62-127 cm. Bordets højde kan dermed hæves og sænkes hele 65 cm. Et normalt skrivebord med elektrisk højdejustering har til sammenligning et interval på 20-30 cm.

Når højdejusteringen er ekstra lang, betyder det, at bordet kan indstilles til både stående og siddende brug, og samtidig kan man være sikker på, at bordet også har en højde, der passer til den individuelles fysik, så arbejdsstillingen bliver så optimal som muligt.

Bordets vippefunktion gør det særligt egnet til mennesker med nedsat funktionsevne

Vision High/Low bord kan fås med en almindelig fast plade eller med en vipbar plade.

Den vipbare plade er en løsning, der kan gøre en stor forskel for mennesker med nedsat funktionsevne, fx svagtseende eller mennesker med nedsat armfunktion.

Når pladen kan stilles skråt, behøver brugeren ikke læne sig ind over bordet for at skrive eller læse. Det er i stedet bordpladen, der kan indstilles til at være tættere på brugeren. Samtidig løftes dokumenter og papirer til en behagelig højde, så brugeren får en god synsvinkel i forhold til papirer på bordpladen.

Der er en indbygget stålplade i de vipbare bordplader, og ved at bruge den magnetiske Magliste, kan man holde papirer og dokumenter på plads, så de ikke glider ned fra pladen. Maglisten gør det også muligt at placere dokumenterne der, hvor man gerne vil have dem på bordpladen.

Sikkerhedsstop i den vipbare bordplade

Når et møbel har en vippefunktion, kan man godt blive bekymret for, om der kan komme fx en hånd eller finger i klemme.

Med det indbyggede sikkerhedsstop i den vipbare bordplade har vi fjernet den bekymring. Sikkerhedsstoppet gør nemlig, at hvis der er noget, der kommer i klemme, mens bordpladen vippes, så stopper bordpladen automatisk i det sekund, pladen møder modstand. Bordpladen kan først justeres igen, når det ikke længere kan mærke modstand.

Så man kan dermed være sikker på, at der ikke er nogen, der kan komme til skade ved fx at få fingrene i klemme, når pladen justeres.

Et bord, der er sikkert og trygt at bruge

Vision High/Low bord kan også leveres med bremsehjul. Det gør, at man kan flytte bordet uden at skulle anstrenge kroppen unødvendigt eller udsætte den for vrid. Det er især med til at gøre hjælpernes hverdag lettere og bedre, fordi de på den måde ikke belaster kroppen unødvendigt.

Bremserne på hjulene sikrer, at bordet står sikkert og stabilt, så det fx ikke glider, hvis nogen læner sig op ad det.

Armstøtter giver en bedre arbejdsstilling

Nogle mennesker med nedsat funktionsevne kan have gavn af at få lidt støtte til at holde en god arbejdsstilling, når de sidder eller står ved et bord.

Til Vision High/Low bord kan man supplere med armstøtter, der netop giver lidt ekstra støtte om korpus og samtidig kan bruges til at hvile underarmene, og den ekstra support er en stor hjælp for mange brugere.

 

Udviklet til mennesker med nedsat funktionsevne

Vision High/Low bord er et handicapegnet hæve-/sænkebord. Det betyder, at bordet også er særligt velegnet til kørestolsbrugere.

Kørestolsbrugere kan ofte have svært ved at få kørestolen helt ind under et bord, fordi kørestolen ikke kan være der.

Vision High/Low er lavet uden tværstivere, så der er ekstra meget plads under bordpladen. Det betyder, at man nemt kan få en kørestol ind under bordet, og brugeren er sikret fri tilgængelighed og optimal komfort.