D. 17. juni 2022 kunne vi fejre vores 60 års jubilæum. Det var en helt særlig mærkedag, som naturligvis blev markeret på behørig vis med en fest for venner, samarbejdspartnere og medarbejdere. I dagens anledning havde vi bedt vores gæster om ikke at betænke os med gaver. Vores fødselsdagsønske var nemlig, at de støttede organisationen Bevar Ukraine i stedet.

Bevar Ukraine er en støtteorganisation, der trætteløst arbejder for at indsamle hjælp til det ukrainske folk. De hjælper med mad og medicin til de ukrainere, der kæmper ved frontlinjen og dem, der er internt fordrevet og ikke længere kan bo i eget hjem.

Vores gæsters gavmildhed var imponerende! Vi indsamlede næsten 35.000 kroner, som vi med stolthed og glæde sender videre til det ukrainske folk, der kæmper for deres liv og land lige nu.

Af hjertet tak til alle, der kom og gjorde dagen festlig for os, og et endnu større tak, fordi I støttede vores ønske om at hjælpe Bevar Ukraine. Se mere under læs mere.

Nyheds arkiv

Arkiver
kontakt_os

Vi er altid klar til at hjælpe dig. Send en mail eller ring til os