ERGOBORDE

Et handicapvenligt og ergonomisk bord der kan indstilles i højden

Icon_Tables

Ergo Borde - Type A

Ergo Borde - Type B

Ergo Borde - Type C

Ergo Borde - Type D

ROPOX ErgoBorde er handicapvenlige kvalitetsborde. De er udviklet ud fra ergonomiske principper for at skabe den bedste hverdag for brugeren og eventuelle hjælpere.

Bordet har en lang række justeringsmuligheder, så det kan tilpasses individuelle behov. Man kan blandt andet justere højden på bordet, og man kan også vippe bordpladen. Begge dele er en stor hjælp for svagtseende og brugere med begrænset rækkeevne.

Man kan få bordet i en række forskellige størrelser. Kombineret med de mange indstillingsmuligheder og det ergonomiske design gør det bordet specielt velegnet til brugere med særlige behov. Det gælder fx kørestolsbrugere, som får god tilgængelighed til ErgoBordet, fordi det er designet uden tværstivere. Det betyder, at der er god plads til at få en kørestol ind under bordet.

Med det store udvalg af tilbehør får man et fleksibelt bord, som passer præcis til den enkelte bruger.

Handicapvenligt, ergonomisk bord til både siddende og stående brug

ErgoBorde er et handicapegnet bord i ergonomisk design. Det betyder, at det er et bord med moderne velfærdsteknolog, der er designet ud fra principper, som sikrer den bedst mulige hverdag for brugere med bevægelseshandicap og deres eventuelle hjælpere.

Bordets fleksibilitet gør, at det bliver muligt for en bruger at blive så selvhjulpen som muligt, og det gør i sidste ende hverdagen bedre og giver forbedret livskvalitet.

Højdeindstilleligt bord med en bordplade der kan skråtstilles

ErgoBorde kan justeres i højden fra 56-90 cm. Det indstilles manuelt ved hjælp af et håndsving, der sættes på bordet lige under bordpladen. Det er nemt at sætte håndsvinget på og tage det af, så justeringen af højden foregår let og besværet.

Højdeindstillingen gør, at bordet er egnet til både siddende og stående brug, og man kan på den måde variere arbejdsstillingen ved bordet efter brugerens behov.

Hvis man ønsker et højere bord, kan man få det justerbare højdeinterval hævet til 66-100 cm ved at tilkøbe en adapter.

ErgoBordet kan fås med en vipbar bordplade, som trinvist kan vippes op til 54°, og det gør bordet særligt velegnet for svagtseende og brugere med begrænset rækkeevne og mobilitet.

Et stort udvalg størrelser og former giver fleksibilitet

ErgoBorde fås i to grundstørrelser: 90×60 cm og 120×60 cm.

Selve bordpladen findes i flere forskellige udgaver, og kombinationsmulighederne gør bordet så fleksibelt, at det kan tilgodese langt de fleste behov.

Bordpladen kan bestå af en fast plade og/eller en vipbar plade. Man kan vælge at hele bordpladen skal være fast; det vil sige, at den ikke kan vippes. Man kan også vælge, at hele bordpladen skal være vipbar; det vil sige, at når man vipper bordpladen, så er det hele pladen, der vipper.

Bordpladen kan kombineres af både en fast og en vipbar plade

Man kan også vælge en kombination, hvor en del af pladen er vipbar, og en del af pladen er fast. Det kan fx være en fordel, hvis man gerne vil have skriveredskaber liggende på bordet, samtidig med at man skråtstiller pladen, når man arbejder eller læser.

Hvis man vælger en kombination af en fast og en vipbar plade, kan man ydermere selv vælge, om den faste del skal være i venstre eller højre side af bordet.

Med de mange muligheder for at tilpasse bordet den enkeltes behov, får man en fleksibilitet, som er en stor fordel, når man ønsker at blive så selvhjulpen som muligt.

Den lille forskel ligger i tilbehøret

Det er tit de små detaljer, der gør den store forskel. Derfor kan du også få det tilbehør, der gør ErgoBordet en tand bedre end de fleste andre handicapvenlige borde.

Når bordpladen er vipbar, har man brug for en løsning til at holde papirer og dokumenter fast, så de ikke glider ned. Her sørger støttelinealen for, at papirerne bliver, hvor de skal, så det er en fornøjelse at arbejde eller læse ved bordet, uanset om bordpladen er skråtstillet eller ej.

Udover støttelinealen kan man også få en blyantholder, som kan sættes på bordpladens kant. På den måde optager den ikke plads på bordpladen, og det kan især være en fordel, hvis man vælger en mindre bordstørrelse.

For mennesker med et bevægelseshandicap kan armstøtterne være en god hjælp til at hvile underarmene, når man sidder ved bordet. Samtidig kan de også hjælpe brugeren til at få en mere afbalanceret siddestilling, fordi de giver en lille smule support omkring kroppen.

Et bord til mennesker med bevægelseshandicap til både arbejde, træning, leg og undervisning

ErgoBordets ergonomiske og enkle design gør det velegnet til mange forskellige formål, men fælles for dem alle er, at det er et bord, der er skabt til mennesker med bevægelseshandicap.

For eksempel kan kørestolsbrugere nemt komme langt ind under bordet, fordi det er designet uden tværstivere. Det gør, at de har nem tilgængelighed til bordet, og det er en afgørende ting, når en kørestolsbruger skal have et bord, der passer til deres behov.

Den vipbare bordplade er en stor fordel for svagtseende, brugere med nedsat armfunktion og personer, der har svært ved at læne sig fremover, fordi de får mulighed for lettere at arbejde og læse ved bordet.

Alt i alt er ErgoBorde en rigtig god løsning, når man har brug for et handicapegnet bord, som holder i længden.