Maise føler sig bedre tilpas, og kan nu i højere grad deltage i undervisningen på lige fod med klassekammeraterne.

Udfordringen
Maise Brostrøm er 10 år og født med en sjælden form for muskelsvind. Det betyder, at Maise er afhængig af sin kørestol. I skolen har Maise altid en hjælper med sig, og hun har brug for særlige hjælpemidler på grund af sit handicap.

Maise har svært ved at læne sig ind over bordpladen, når hun skal skrive eller tegne. Det er også svært at få en god siddeposition ved et almindeligt skolebord. Dels fordi der ikke er plads til kørestolen under bordet, og dels fordi bordhøjden og bordpladen ikke kan justeres.

”Maises Ropox-bord er uundværligt for hende i skolen.” siger Jane, Maise’s mor

Strategien
Det er vigtigt for Maise, at hun ikke skiller sig ud i klassen, og derfor ville familien finde et hjælpemiddel, der kunne hjælpe Maise til at fungere på lige fod med de andre elever i klassen.

Familien ønskede et hjælpemiddel, der var fleksibelt og i et enkelt design, som passede ind i et almindeligt klasselokale. Derudover skulle det være nemt at betjene, så Maise blev så selvhjulpen som muligt og samtidig gav hende mulighed for at tilpasse det, når der var behov for det.

Løsningen
Familien Brostrøm valgte ROPOX Vision-bordet, fordi det passer perfekt til Maises behov. Her kan Maise selv justere højden på bordet og vippe bordpladen. Det betyder, at Maise ikke behøver læne sig ind over bordpladen, men at bordpladen kan vippes op i en skrå stilling, så hun får en god siddestilling, når hun skal skrive, læse eller tegne.

De mange små detaljer er med til at give Maise de bedste betingelser: Den aflange MagRule-magnet holder bøger og papirer fast på bordpladen, der er et stykke af bordpladen, der altid er vandret, hvor Maise kan lægge sine bøger og penalhus, der er bremsehjul, og der er en krog til at hænge skoletasken. Derudover er der et indbygget sikkerhedsstop, så der ikke er fare for, at Maise får klemt sig, når hun justerer højden eller bordpladen.

”Det betyder meget for Maise, at hun ikke skiller sig ud i klassen, og Ropox-bordet giver hende mulighed for at justere det, så det har den samme højde som de andre borde i klassen.” siger Jane, Maise’s mor

Resultat
Fordi Maise kan justere bordets højde og vippe bordpladen, kan hun indstille det til samme højde som de andre borde i klassen, og det betyder meget for Maise. Samtidig kan hun sidde godt, når hun skal lave skolearbejde, og det er vigtigt i forhold til trivslen i skolen.

For Maise betyder Vision-bordet, at hun føler sig bedre tilpas, og at hun i højere grad kan deltage i undervisningen på lige fod med klassekammeraterne.

Har du behov for historien om Maise Broestrøm som pdf. Download pdf her.

Billedgalleri fra stedet