Botilbud Mårslet består af 28 moderne 2-rums handicapboliger som består af 4 boligklynger med tilhørende service- og centerfaciliteter i selvstændig bygning.
I foråret 2020 står 28 nye handicapboliger færdige i Mårslet ved Århus. Boligerne, som er skræddersyet til multihandicappede og udviklingshæmmede, ligger i fire klynger i et område med grønne arealer, gårdmiljøer og et fælles aktivitetshus. Alt sammen tegnet ud fra et princip om, at handicappede skal have de samme muligheder som andre mennesker, og derfor er lejlighederne indrettet med moderne og højteknologiske løsninger.
Hver bolig har to værelser samt eget bad og toilet. I baderummene har bygherren valgt at bruge den højdeindstillelige ROPOX SupportLine håndvask. Det er en vask, der er kan indstilles i højden og som har integrerede greb på forkanten af vasken, og det betyder, at beboerne får en stabil, fleksibel og robust løsning, der tilmed kan fungere som støttepunkt i badeværelset.
Baderummene er også indrettet med ROPOX toiletstøtter, greb og brusestænger. De er placeret, så beboerne får mulighed for at få ekstra støtte; særligt til at komme op og ned fra toilettet og i badet. Det gennemtænkte design i handicapboligerne gør hverdagens rutiner nemmere og mere sikre for beboerne, og det giver en større tryghed for både brugeren, deres pårørende og hjælpere.