På Plejehjemmet Ørbygaard i Rødovre kunne de i januar 2020 markere afslutningen på byggeriet af 82 moderne plejeboliger til ældre og demente.
Efter ombygningen er der 64 et-rums boliger og 18 to-rums boliger, som alle har bedre og mere tidssvarende faciliteter end de gamle boliger.
Målet for de nye plejeboliger er at tilbyde Rødovres borgere et varieret udbud af moderne plejeboliger, hvor brugerne bliver så selvhjulpne som muligt. Derfor har de også valgt at indrette dem med den nyeste velfærdsteknologi.
Det ses blandt andet ved, at badeværelserne er indrettet med ROPOX SupportLine håndvask. Det er en håndvask, der både kan justeres i højden og skydes sideværts. Desuden er der integrerede greb i håndvaskens forkant. SupportLine vasken er valgt, fordi den giver optimal støtte for beboerne, og fordi den er så fleksibel, at den kan tilpasses den enkelte borgers behov.
Derudover er baderummene også indrettet med en ROPOX Toiletløfter, som kan hjælpe beboeren af og på toilettet. På den måde bliver de så selvhjulpne som muligt i den personlige hygiejne. Det giver ikke kun større livskvalitet for beboeren, men det frigiver også tid hos personalet. Badeværelserne har desuden brugervenlige skabsløsninger samt flere greb og brusestænger, så beboerne får gode, stabile holdepunkter at støtte sig til.
Alt i alt er de nye plejeboliger designet, så beboerne bliver så uafhængige som muligt, samtidig med at plejepersonalet får det bedst mulige arbejdsmiljø. Det giver nemlig beboeren en større livskvalitet og en større arbejdsglæde for de ansatte.