Menu

Skifte-/bruseleje

Højdeindstilleligt skifte-/bruseleje for ældre og handicappede

Skifte-/bruseleje

Højdeindstillelige skifte-/bruseleje for mennesker med nedsat funktionsevne

Det højdeindstillelige skifte-/bruseleje gør det nemt og rart for mennesker med nedsat funktionsevne at modtage pleje, når de skal vaskes eller skiftes.

De vendbare lameller har en blød og fleksibel overflade, så brugeren får maksimal komfort. Samtidig får hjælperen det bedst mulige arbejdsmiljø på grund af højdejusteringen og det ergonomiske design. Brugervenligheden, designet og velfærdsteknologien sikrer tryghed og tilfredshed for både bruger og hjælper.

Bruselejet fås i to udgaver. En væghængt model, der kan justeres 70 cm i højden, og en mobil model, der kan justeres 40 cm. Det er nemt at justere højden på skifte-/bruselejet med den elektriske håndbetjening. Lejet kan hurtigt indstilles til den optimale position, for eksempel så kørestolsbrugere kan få en ubesværet forflytning til bruselejet.

Skifte-/bruselejet er rengøringsvenligt og fleksibelt. Den væghængte model kan foldes op, når det ikke er i brug, og på den måde sparer man plads i rummet, så badeværelset kan indrettes fleksibelt.

Gør det trygt og behageligt at modtage pleje

Ældre og handicappede kan have behov for et skifte-/bruseleje. Det giver brugeren en behagelig position, når de skal modtage pleje for at blive vasket eller skiftet, fordi de ligger trygt og rart på de bløde lameller.

Plejeren kan bruge den elektriske højdeindstilling til at justere skifte-/bruselejet til den ønskede højde. For eksempel kan lejet sænkes, så forflytningen af en bruger bliver lettere. Når brugeren ligger godt på lejet, kan plejeren hæve lejet til en god arbejdshøjde.

Det er også muligt at montere sengeheste på siderne og enderne af lejet. Det er en ekstra sikkerhed, som forebygger faldulykker. Sengehestene medvirker også til at holde vandet inde i lejet, så plejeren får de bedste arbejdsbetingelser.

For ekstra komfort kan man vælge en hovedstøtte af blødt polyurethan (PUR) skum, så brugeren får en behagelig støtte til hovedet.

Et stabilt og fleksibelt skifte-/bruseleje

Ropox bruseleje er karakteriseret ved den høje komfort. Lejets vendbare lameller er lavet af polyurethan (PUR), som er et fleksibelt og blødt materiale, der giver brugeren en blød base på lejet. Lamellerne har en blød overside, som gør dem meget behagelige at ligge på, og undersiden er mere flad, hvilket gør, at det bliver lettere for en plejer at hjælpe brugeren om på siden.

Oversiden er lidt konkav, så den buer lidt nedad mod midten. Det betyder, at brugeren ligger sikkert, fordi kroppen naturligt vil ligge centreret på lejet, hvilket sikrer en god position på lejet.

Den anden side er lidt konveks, og det vil sige, at den buer lidt opad på midten. Det gør, at det bliver nemmere for hjælperen at vende brugeren, for eksempel hvis der skal skiftes tøj, fordi brugerens tyngdepunkt ikke vil søge mod midten af lejet.

Lamellernes form forbedrer hjælperens arbejdsmiljø, fordi de hjælper til at guide brugeren til den position, der er optimal i forhold til at yde den nødvendige pleje.

Fås i en væghængt og en mobil udgave

Skifte-/bruselejet fås i en væghængt og en mobil udgave. Den væghængte model kan foldes op, når den ikke er i brug. Det betyder, at den ikke optager unødvendig plads i badeværelset, og badeområdet kan indrettes på den bedst mulige måde.

Den mobile udgave har et understel med bremsehjul, som gør det muligt for plejerne at flytte briksen til for eksempel soveværelset, hjælpe brugeren over på briksen og køre tilbage til badeværelset. Det gør bade-/skiftesituationen bedre for brugeren, og det reducerer antallet af forflytninger for personalet. Resultatet er et forbedret arbejdsmiljø og en mere værdig oplevelse for brugeren.

Rengøringsvenligt design

Ropox Bruseleje har en glat overflade og afrundede hjørner, som gør det nemt at vaske af og holde rent. Der er koblet fleksible slanger til brusekarret, som tømmer det for vand, og efter badet kan man hurtigt og nemt fjerne lamellerne og rengøre brusekarret.

Den glatte overflade og lamellerne har ikke nogle smudsfælder. Det garanterer, at man kan holde et højt hygiejneniveau til gavn for både bruger og hjælper.

Elektrisk højdejustering

Skifte-/bruselejet har elektrisk højdejustering. Højden justeres med en elektrisk håndbetjening. Det betyder, at brugeren eller hjælperen kan indstille højden med en hånd.

Den væghængte model kan højdejusteres fra 30-100 cm; det vil sige et interval på 70 cm. Fordi lejet kan sænkes helt ned til 30 cm over gulvniveau, kan forflytningen af en bruger foretages med minimal belastning for plejepersonalet.

Modellen med et mobilt understel kan højdejusteres fra 52-92 cm. Det betyder, at plejerne kan sænke lejet til en god arbejdshøjde, når en bruger skal forflyttes over på lejet, og hæve det til en sund arbejdshøjde, når brugeren skal bades eller skiftes.

Tre størrelser gør det egnet for både børn og voksne

Skifte-/bruselejet fås i tre størrelser:

146 cm med fire lameller
178 cm med fem lameller
210 cm med seks lameller

Hver variant kan leveres med eller uden en rygstøtte, der kan hæves.

Alle modeller er testet og godkendt til en maksimal belastning på 220 kg.

Generic filters
Exact matches only

Generic filters
Exact matches only

Generic filters
Exact matches only