Menu

Højdejusterbare håndvaske til handicap badeværelset

Handicapvenlige baderum med ergonomisk design gør i høj grad hverdagen nemmere for handicappede og deres hjælpere, både i det private hjem og på institutioner som hospitaler og plejehjem. Højdejusteringen gør håndvaskene tilgængelige for både kørestolsbrugere og stående brugere. Dette sikrer kørestolsbrugere, at der er plads til deres ben under vasken, hvilket muliggør det for brugeren at komme tæt på håndvasken og nå vandhanen.

Handicap håndvaske til individuelle behov

Det store udvalg af handicapvenlige og fleksible håndvaske gør det muligt at opfylde samtlige individuelle behov. Leder du for eksempel efter en kvalitetshåndvask til private hjem, så vil Support-modellen være et godt bud. Leder du efter en løsning, der vil fungere i andre sammenhænge, så er der flere typer handicapvenlige håndvaske at vælge i mellem.

En håndvask der gør handicappede mere selvhjulpne

Brugere med handicap kan have brug for ekstra støtte på badeværelset for at fuldføre deres personlige plejerutiner, selvstændigt. De rigtige hjælpemidler gør hverdagen lettere for handicappede og ældre, øger livskvaliteten samt øger selvstændigheden så der i mindre grad er brug for hjælperen.

Øget sikkerhed på badeværelset

En håndvask skal først og fremmest være nem at bruge, men den skal også fungere som en støtte for brugeren. Det har vi for øje, når vi designer vores håndvaske: De skal være brugervenlige og sikre. For brugere med særlige behov er det afgørende, at de handicapvenlige hjælpemidler på badeværelset gør rummet trygt at færdes i. Kombinationen af vand og glatte fliser kan øge risikoen for at falde. Hjælpemidlerne på badeværelset skal forhindre disse hændelser i at ske og give brugerne tillid til, at badeværelset er sikkert og pålideligt for dem at bruge. Mange brugere vil blive mere selvhjulpne, når de har de nødvendige hjælpemidler.

En handicapvenlig håndvask

Når badeværelset skal bruges af personer med nedsat funktionsevne, skal håndvasken opfylde specifikke krav for at være handicapvenlig. Håndvasken er designet med enkelhed for øje. Den har et elegant, enkelt look, mens alle funktioner er designet specielt til personer med særlige behov. Den har en praktisk størrelse, og den passer perfekt til små badeværelser, der skal opfylde særlige krav for at give mere frihed og selvstændighed for brugerne. Som alle andre ROPOX-produkter er håndvasken testet og certificeret efter alle relevante ISO-standarder. Dette er din garanti for, at håndvasken er holdbar og pålidelig i årevis.
Generic filters
Exact matches only

Generic filters
Exact matches only

Generic filters
Exact matches only